DUO SOLO

Fernisering torsdag 20. november 2025 kl. 16-18.

Udstillingen har åbent torsdag, fredag kl. 14-18, lørdag kl. 11-14 begge uger. Jeg er tilstede: torsdag 20., torsdag 27. og lørdag 29 samt efter aftale.

Bjørn Colstrop og jeg udstiller sammen i Galleri KUNST86 20.-29. november 2025. Vi tilstræber, at vores to bidrag, der hver har en solo væg, vil spille sammen i en slags duo. Vi arbejder begge i et renset abstrakt og minimalistisk univers.

Jeg viser vægobjekter og stående skulpturer af træ bemalet med akryl, samt et enkelt maleri. Jeg betragter det hele som en forlængelse af mine malerier. Farverne er vigtige – fra de dæmpede nuancer til de punktvis klarere farveflader.

Velkommen til.

IMG_1573 (1) Foto, Bjørn

image00008 FB

COLOURSHAPES

GITTE MØRK

Fernisering på udstillingen COLOURSHAPES i Kunstbiblioteket torsdag 30. marts 2023 kl. 16-18.

På udstillingen udstiller jeg mine nyeste værker på træ malet med akrylmaling. Rummet fyldes med en installation af farver og former, som er det grundlæggende i mit maleri, der befinder sig i et abstrakt, minimalt univers, hvor værkerne skifter fra maleri til vægobjekter, til stående og til frithængende skulpturer. Grænserne er flydende. Det totalt minimale udtryk brydes ved små markeringer ved kanterne.

Spillereglerne for arbejdet følger tre spor enten hver for sig eller i kombination, nemlig mellemrum/overskæringer og stabling. Skyggevirkningerne der opstår ved objekterne er en væsentlig del af værkerne.

Kom, kom. Alle er velkomne.

Åbningstider: Tirs-ons kl. 10-14. Tors-fre kl. 12-18. Lør kl. 12-15. Jeg passer ikke udstillingen, men du er velkommen til at ringe, så kan vi måske mødes der inde alligevel.

Læs mere om mit arbejde med træ som som grund for mit kunstneriske udtryk under fanen Tekst.