Tekst

  • Sharebar

Indhold                                                                                                                              * Tekst. Beskrivelse af min arbejdsproces med træ som materiale                                    * Anmeldelse af Inge Schjødt i Kunstavisen af udstillingen REFINE i Gjethuset juli 2022  * Sublim Transformation. Af kunstskribent Trine Rytter Andersen. 2016                            Gitte Mørk. Om mit arbejde aktuelt. 2015                                                                        * Anmeldelse af Trine Ross,. Kunst. I Byen. Politiken. 6.3.2015. Udstillingen “Structure     in Transformation”                                                                                                             * “Ro og uro – en sagte sitren på den stille overflade”.  Af kunstskribent Trine Rytter            Andersen. 2014                                                                                                               * Gitte Mørk. Om mit arbejde aktuelt                                                                                   * Anmeldelse af Tom Jørgensen i Kunstavisen 11/2012 December af udstillingen               Overgange i Galleri Oxholm December 2012                                                                   * Tekst af Tom Jørgensen. Kunstanmelder og Kunstavisens redaktør. 2012                                                                                                                                                                   _____________________________________________________________________

Beskrivelse af min arbejdsproces med træ som materiale

Mit arbejde med træ som grund for mine malerier begyndte med en hylde fundet i en container. Den blev forvandlet til 3 små akrylmalerier og efterfulgt af flere. Alle meget enkle i deres komposition. Samtidig fik jeg en stor tung træklods, som min bror havde brugt som dørstopper. Det blev begyndelsen til min “leg med klodser”. Den blev malet, og dermed min første skulptur. Her et års tid senere har det udviklet sig til min seriøse optagethed af at arbejde med træ som materiale i malerier, skulpturer og objekter.

Træet er noget, jeg finder, noget der er til overs. Det kan inspirere til vægmalerier eller skulpturer, objekter der enten er væghængte, stående på et bord eller hængende frit. Jeg betragter det hele som maleri. Maleriet flytter sig ned fra væggen og bliver til skulpturer, og skulpturerne bevæger sig op på væggen eller ud i rummet og bliver til objekter. Grænserne er flydende. Det interesserer mig at undersøge, hvad jeg kan skabe af materialet, at have det i hænderne, vende og dreje det, sammensætte på forskellig vis, at se, hvor langt jeg kan gå i forhold til størrelse, udtryk, form, mødet med de andre objekter osv. Som spilleregler har jeg tre spor, som jeg følger enten hver for sig eller i kombination, nemlig mellemrum/overskæringer, forskydning og stabling.

Farve, form og rum er det grundlæggende i mit maleri, som befinder sig i et abstrakt minimalt og reduceret univers. Helt naturligt viderefører jeg mit formsprog fra mit hidtidige medie, maleri på lærred, til arbejdet på træ. Min fascination af den minimale kunst kommer for alvor til udtryk her. Farverne er et meget vigtigt element. Jeg benytter aldrig den helt rene farve, men vil altid blande mig frem til en brækket farve, der kan variere fra en dæmpet, blid til en klarere, levende farve. Jeg maler med akrylmaling og tilstræber en mat overflade. Det helt minimalistiske udtryk bryder jeg ved at tilføje små markeringer ved kanterne. Skyggevirkningerne der opstår ved objekterne, ser jeg som en væsentlig del af værkerne.

______________________________________________________________________

 

(Udstilllingen er kurateret af Bjørn Colstrup og Gitte Mørk)                                                Nedenstående er udsnit af anmeldelsen

REFINE udstillingen – en oase i verden                                                                          Anmeldelse af Inge Schjødt, komkunst.dk i Kunstavisen. Udgivet 21. juli 2022

Udstillingen REFINE byder ind til fordybelse og forløser det monumentale rum i Gjethuset i Frederiksværk                                                                                            Det er en meget vellykket udstilling under titlen REFINE, som seks udvalgte kunstnere viser i Gjethuset i Frederiksværk.                                                                                      Bygningens monumentale rum med de bastante, gråpudsede vægge, høje vinduer, dybe vinduesnicher og betongulv kræver modspil, og det er præcis, hvad de seks kunstnere leverer på fornem vis med deres enkle, abstrakte og nonfigurative formater i en afstemt farvepalet.                                                                                                         Ulmende overflader                                                                                                   Gitte Mørk bygger selv sine billedrammer, limbehandler sejldugens overflade og blander selv sine farver for at fremkalde den elmende dybdevirkning, hun ønsker i sine malede abstraktioner.                                                                                                        Motiverne i hendes tre billedserier er destillater af en fortløbende proces. I Twisted Matter danner krøllede tekstiler udgangspunkt for foto- og skitseproces. I Fractured Matter zoomes der helt ind i tekstilernes cirkelmønster, før den abstraherende udvælgelse og kompositionen af motiverne overføres til det to-dimensionelle lærred.      Senest, i serien Hidden Matter, slippes formerne fri og fortsætter ud over kanterne, efter det indledningsvist kondenserende skitseforløb. Resultatet er fortryllende i sin enkelthed, ikke mindst i kraft af de sikre farvevalg undervejs.                                          Hvor Gitte Mørk primært dyrker lærredernes overfladerum, …….                                                                                

______________________________________________________________________

SUBLIM TRANSFORMATION

Betragtninger over billedkunstner Gitte Mørks seneste arbejder

Af Trine Rytter Andersen, kunstskribent

Måske var det i sin tid et tilfælde, at Gitte Mørk fik øje på den skønhed og dermed de maleriske muligheder, som et henslængt viskestykke eller en uredt seng, spontant kan byde på? I alle tilfælde greb hun muligheden og gav sig i kast med malerierne og det har ført til en sjælden  konsekvent form for konceptuel konkret maleri, hvor konceptet består i, at hun kun maler efter et stykke, til formålet udvalgt, stof, og at hun ikke maler skyggerne og aldrig tilføjer andre elementer på billedfladen.

I en tidligere tekst om Gitte Mørks maleri, skriver jeg: “Når linjen løftes, foldes fladen og der skabes noget, som øjet opfatter som bevægelse. Du ser det ikke med det samme, men i ro, foran billedet fornemmer du pludselig fladen som tredimensional – den bevæger sig på en sælsom måde, som udfordrer dit øje og din balancenerve – det er et optisk bedrag, og det er effektfuldt på en meget stille og elegant facon.” Dette særkende er stadigvæk gyldigt for Gitte Mørk, da hun fortsat er optaget af at male billeder på baggrund af nærstudier af stof og mønstre, og de aktuelle billeder i TWISTED MATTER-serien, har stadig den særegne sublime kvalitet: en næsten usynlig bevægelse eller sitren, som citatet beskriver.

Det har alle dage været interessant for kunstnere at udfordre billedfladens monomentale ubevægelighed – at gøre det døde levende – gennem konstruering af illusoriske rum og andre optiske bedrag samt at skabe ‘rytme’ ved hjælp af komposition og med farven skabe ‘klange’. I tilfældet Gitte Mørks malerier, levner selve motivet dog ikke mange muligheder for de store maleriske falbelader, tvært imod. Hun er fascineret af stof med simple, grafiske mønstre og maler udelukkende ud fra det. Hvert billede er derfor en registrering af et bestemt stykke stof, ikke foldet ud i et fladt sammenhængende hele, men derimod nænsomt arrangeret og draperet, således at folderne afbryder og ruinerer mønsteret og obstruerer dets ensartede udbredelse på den vandrette flade.

Førstehåndsindtrykker er nøgternt, kuløren velafstemt og tør, udtrykket minimalistisk. Kunstneren forholder sig loyalt til forlægget, men malerierne er langt fra upersonlige, for alle de afgørende beslutninger vedrørende kompositionen kommer til udtryk gennem Gitte Mørks skarpe blik for netop dette motivs raffinerede abstrakte kvaliteter. Det ‘særlige’ er indlejret i udvælgelsen af de udsnit, der males, og ikke  mindst i den tålmodighed og flid, det kræver at arbejde inden for en så snæver konceptuel ramme.

Gitte Mørk er determineret i sin bestræbelse på at undersøge sit genstandsfelt til bunds, for derved at fravriste det dets æstetiske muligheder og forløse sit projekts kunstneriske potentialer. For hende er det derfor afgørende, at hun kan fastholde sin egen interesse for motivet, i en sådan grad at det smitter af på billederne. Derfor må hvert billede fremstå med alle de kvaliteter, som det ypperligt håndgjorte har: talentfuld udførelse, nærvær, nænsomhed, sans for de små variationer i penselstrøg og linjeføring og sidst men ikke mindst, må det udstråle en dedikation, der understreger kunstnerens tro på sit forehavende.

Det betyder at hun igen og igen må forelske sig i sit motiv – falde for endnu en variation – siden må hun fastholde sit nærvær gennem hele tilblivelsesprocessen. Hvis ikke hvert penselstrøg, der bidrager til at skabe billederne, er fokuseret og præcist, klasker billedet sammen og mister dets energi og dermed evnen til at formidle dets særegne æstetiske overskud til beskueren.

For i Gitte Mørks kunst foregår en sælsom transformation, hvorunder motivet, der i udgangspunktet henligger dødt og ubevægeligt foran den iagttagende kunstner, på billedet kommer til live og afslører dets skjulte kvaliteter. Skønheden opstår ganske enkelt i kraft af alle de små nuanceringer, linjebrud og retningsskift, der åbenbares på billedet. Stoffet løftes fra et medium til et andet, og medieringen fungerer som en kompleks visuel billeddannelse, hvori kombinationer af farvebånd, linjer, flader og prikker iværksætter en sublim transformation, hvorigennem det krøllede stykke stof, der i udgangspunktet kan forekomme betydningsløst, trivielt og kedsommeligt, på maleriet bliver rigt, vedkommende og raffineret.

I TWISTED MATTER-serien udgør en række eksempler på, hvordan Gitte Mørk ved i kunstnerisk forstand, at ‘presse’ motivet, opnår at billedet kan mere i virkeligheden – det handler derfor ikke længere om 1/1 gengivelse af virkeligheden, men om at stoffet og billedet af stoffet samtidig er – og ikke er – identiske. Det sublime opstår netop af dette ‘mere end’, og paradokset er, at først når kunstneren til fulde har forstået både sit motiv og sit materiale, er hun i stand til at ‘vride’ (Twisted) sit motiv (Matter) på en måde, der optimerer dets abstrakte kvaliteter og udfrier dets essens, om du vil.

Dermed høster hun frugten af sin kompromisløse kunstneriske indsats, dét der gør, at billedet overskrider selve motivet og materialet. Gitte Mørks malerier er karakteristiske ved, at de fremstår meget enkle, nærmest simple – og at de overrasker i kraft af deres visuelle energi og kompositoriske kompleksitet. Billederne i TWISTED MATTER-serien besidder en ekstraordinær optisk dynamik, der gør at de skælver en anelse, når du ser på dem – de er fyldte med nærvær – og forekommer derfor energifulde og levende.

______________________________________________________________________

Om mig

Gitte Mørk

Mine billedmotiver tager afsæt i virkeligheden. Jeg fokuserer på tern og striber og udvælger stof, som jeg arrangerer og presser sammen. Herved sker der en transformation af stoffets grid til en anden, iscenesat grid, som jeg gengiver på lærredet. Jeg er loyal mod det, der er, tager diktat af virkeligheden og maler de knækkede og forskudte linjer, jeg ser. Jeg maler fladerne uden at medtage skygger. Linjernes og fladernes bevægelser kan skabe en nærmest 3-dimensionel virkning og udfordrer øjet i et optisk bedrag. Maleriet befinder sig i et næsten abstrakt rum og afspejler min interesse for mønstre og farvespil.

2015

____________________________________________________________________

Trine Ross. Anmeldelse. Kunst. I BYEN. Politiken 6.3.20                                             

Anmeldelse af udstillingen Structure in Transformataion i Galleri North med Bierte Hee og Kamma Kaae i marts 2015.

“Der er mange måder at arbejde med mønstre, forandring og transformation. Tre fine eksempler kan man måneden ud opleve i Galleri North, der bliver indtaget af Bierte Hee, Kamma Kaae og Gitte Mørk.   …………. (omtale af BIerte og Kamma)

Sidste trejdedel af trioen er Gitte Mørk, og også hun har fundet et spændende og anderledes motiv, nemlig mønstret stof lagt i folder. Det gengiver hun loyalt, dog uden at medtage skygger og andet, der ville afsløre motivets tredimensionelle tilstand. Resultatet bliver mønstre, der på den ene side er genkendelige, som for eksempel skotsktern, og på den anden er i nærmest psykedelisk opløsning.”

______________________________________________________________________

Ro og uro – en sagte sitren på den stille overflade

Betragtninger over billedkunstner Gitte Mørks maleriske praksis

Af kunstskribent Trine Rytter Andersen

Når linjen løftes, foldes fladen og der skabes noget, som øjet opfatter som bevægelse. Du ser det ikke med det samme, men i ro, foran billedet fornemmer du pludselig fladen som tredimensional – den bevæger sig på en sælsom måde, som udfordrer dit øje og din balancenerve – det er et optisk bedrag, og det er effektfuldt på en meget stille og elegant facon.

I udgangspunktet kan Gitte Mørks malerier virke næsten minimalistiske, nøgterne og upersonlige, men det er kun overfladisk betragtet. Nerven og det personlige er indlejret i hver en millimeter, der  udgør de systemer af linjer billedets “motiv” er bygget op af. I virkeligheden kan man dårligt tale om et motiv, da disse abstrakte billeder absolut ikke refererer til noget andet end sig selv, på trods af, at de udmærket kan være opstået som resultat af iagttagelser gjort i kunstnerens intimsfære.

Gitte Mørk er en sjælfuld kunstner, som for det meste arbejder sine billeder frem fra sit eget indre. Omvendt kan hun også lade sig inspirere af små foræringer, som hun tilfældigt bliver opmærksom på i sine omgivelser. Således blev et ternet dynebetræk i en uredt seng, til en serie af malerier, hvor kvadratisk “grid” af lodrette og vandrette linjer på en ensfarvet baggrund, alene udgør billedernes motiv.

Billedtilblivelsen er nænsom og langsom, med behørig sans for pausernes betydning og fornemmelse for, hvordan linjernes håndtegnede karakter bidrager med en sitrende kvalitet, som her blidt modarbejder systemets monotoni. Det er ikke de store armbevægelsers gestik, vi her står ansigt til ansigt med – det er tværtimod de små nuancers lavmælte og insisterende hvisken. Her må den tonedøve give op, for det er nødvendigt at lytte til disse malerier, som når man læser noderne i et partitur.

Grundlæggende demonstreres en sans for rytme, som er lyrisk og absolut moderne i sit udtryk. Der er noter af østerlandsk kalligrafi, telefontegning og lignende noteblok-kradserier, men også interessen for mønstre og farvespil kommer til udtryk. Gennem klassiske visuelle virkemidler som streg, flade, farvebetoning samt den konsekvente udnyttelse af både negativt og positivt billedrum opbygges hvert maleri, således at det fremstår på samme tid både helstøbt, brudstykagtigt, nøgternt og vibrerende følsomt. Disse modsætninger mødes på en mat billedflade, hvor alt genskin afvises, for at koncentrere beskuerens blik om billedets eget indhold og rum, helt og holdent.

Gitte Mørk udfordrer i mange af sine billeder det systemisk stringente ved gennem selve udførelsen at tilføre linjerne og farvefladerne en organisk og afvekslende kvalitet. Dette greb skaber disse små sitrende sammenbrud i billedet, som afstedkommer en fornemmelse hos beskueren, af koncentration, nærvær og liv. Billederne forener på paradoksal vis, det modsatrettede: det livfulde overfor det stillestående, på den måde etableres et spændingsfelt som på en stille og insisterende facon tilfører billederne en skælvende intensitet.

På den måde er beskueren bragt i en sanselig pendlen mellem fladens ro og tegnenes uro, og netop det fungerer bedst i de billeder, hvor det modsatrettede mødes, så der i stedet for en fastlåst polarisering opstår en imødekommende og samtidig skrøbelig polaritet.

Det er netop polariteten, der gør billedets overordnede ambition mulig; at insistere på et så forenklet formsprog som Gitte Mørk benytter sig af, kræver en særlig sans for integration af billedets forskellige elementer og gennem selve udførelsen, for etableringen af nærvær i billedet. Det betyder, at kunstneren må være til stede 100% i hvert penselstrøg. Er hun ikke det, mister billedet nerve. For den “ånd” hun gennem sine anstrengelser og sin opmærksomhed tilfører værket, kan kun blive synlig for beskueren, så længe hun selv kan mærke den som en brændende interesse for billedet under hele tilblivelsesprocessen.

Selv om Gitte Mørks billeder fremstår lette, overskuelige og genkendelige, så er det på ingen måde det lettes kunst at skabe disse værker. Det er tværtimod en udfordring, som kun en virkelig disciplineret og modig kunstnersjæl giver sig i kast med. Vil man sige så meget ved hjælp af så lidt, må man kæmpe benhårdt for det. Det er nemlig knald eller fald – for tab af interesse og koncentration afsløres med det samme i et så åbent og rent billedsprog.

Og billederne er skønne for den, som forstår at det, der på overfladen virker let, altid er det, som bagved skjuler de største anstrengelser. Billedet lykkes, når kunstneren kan integrere det urolige i det rolige – idet struktur og følelse smelter sammen, og det lader sig gøre at registrere anstregnelserne som en sagte sitren på den rolige overflade.

______________________________________________________________________

Om mig

Gitte Mørk

I mit arbejde med mine malerier interesserer jeg mig for flader, farver og linjer. Det optager mig at undersøge ganske små ændringer og forskydninger i favetone, streg og komposition.

Farvefladerne er rektangulære felter, lige kanter eller  blot én hel flade på lærredet. Mine farveundersøgelser munder ud i forskellig grad af mættethed eller transparens skabt af farvelaseringer. Farvefladen står levende med ganske små forskelle i teksturen. Overfladen er helt mat.

Linjerne er ofte horisontale og vertikale og danner en form for mønstre. De tilsyneladende temmelig stringente og disciplinerede streger er i dialog med de mere opblødte mønstre. Mønstre der er i bevægelse. Linjerne er ikke trukket med lineal, men malet i hånden, hvilket giver en flimrende og levende dimension.

Der foregår en dialog mellem kontrol og spontanitet. Dette i mødet mellem den næsten konkrete komposition og de vibrerede, levende linjer, men også i min arbejdsmetode. Som udgangspunkt for arbejdet med hvert maleri har jeg en overordnet plan for farvevalg og komposition, men i løbet af processen styres jeg af fornemmelse og intuition, hvilket bringer mig nye steder hen. Uanset om det færdige maleri fremstår næsten “tomt”, eller indholdet er mere dynamisk, udstråler det ro og harmoni.

___________________________________________________________________

Anmeldelse i Kunstavisen 11/2012 December af udstillingen Overgange

Af Tom Jørgensen

Abstrakte farvefelter

På adressen Ravnsborggade 5 viser Gitte Mørk sine lavmælte, men alligevel intense nonfigurative malerier. Set ved første øjekast er billederne inspireret af den geometriske abstraktion med rektangulære farvefelter i dialog med smalle konturstreger. Ved nærmere eftersyn opdager men, at farven ikke er helt jævnt fordelt på fladen, hvilket giver en vibrerende stoflighed til helheden. Noget, der underbygges af de tynde håndmalede konturstreger. Da disse lægger sig umiddelbart op til farvefelterne, skaber det en række dynamiske overgange, hvor ro, pauser, kinetiske virkemidler og kontrasterende farvetoner mødes i frugtbar dialog.

______________________________________________________________________

Tekst af Tom Jørgensen

Kunstanmelder Kunstavisens redaktør

2012

Ved første øjekast ser Gitte Mørks malerier uhyre stramme og disciplinerede ud. Fladen er inddelt i rektangulære felter af varierende størrelse, farven holder sig indenfor sit geometrisk definerede område, og alle linjeføringer er enten horisontale eller vertikale. Denne stringente malemåde blødes imidlertid op af en række forhold.

For det første er farven ikke ensartet påført. Den matte farve, lavet af Gitte Mørk selv, varierer i tæthed alt efter, hvor meget maling, der er kommet på penslen. Noget, som skaber en levende overflade med små, men alligevel markante forskelle i teksturen. For det andet er de vertikale og horisontale streger ikke trukket med en lineal, men malet i hånden. Noget, der giver en flimrende og meget personlig dimension til disse ruminddelende konturer.

Hvad der kunne ligne et abstrakt maleri af samme ikkehenvisende, nøgterne og objektive karakter som et værk af Mondrian eller Poul Gernes, er noget helt andet: en malemåde, der kombinerer flade- og farveundersøgelser med en lyrisk tone og en kalligrafisk og personlig streg. En dialog mellem kontrol og spontanitet, flade og rum, handling og pause, objektivitet og subjektivitet.

Med den lyriske farveholdning og den kalligrafiske penselføring som sit personlige varemærke undersøger Gitte Mørk dialogen mellem kolde og varme toner, den hvide farves funktion som kompositorisk helle og de subtile nuancers glidende farveovergange. Resultatet er malerier med en særegen meditativ virkning og en underspillet dramatik. Et haiku-digt i farver.