Berlin

Er lige hjemkommet fra 9-dages tur til Berlin i kunstens tegn. Besøgte de obligatoriske Neue Nationalgalerie, Hamburger Bahnhof og Berlinische Galerie, hvor der altid er noget godt at se.

Efter nogle dages forgæves søgen efter de gode gallerier – de har det med at lukke eller flytte, ligesom i København – lykkedes det at finde områderne, hvor de nu holder til. Det gav nogle virkelig gode oplevelser, også med et par udstillinger, der gik lige i hjertet.

Selv fik jeg også udfoldet mig lidt med et par arbejder på papir. Jeg kommer altid hjem fra Berlin med starten på noget nyt. Det er selvfølgelig ikke i en helt anden boldgade, jeg kommer til at bevæge mig. Jeg er tro mod mit billedsprog. Se nedenfor et lille udsnit.

Cyklen var ikke meget i brug denne gang, det fungerer ikke så godt med paraply.

Udsnit af tegning med blæk på papir

 

101 Kunstnere 2012

Jeg deltager i bogen “101 Kunstnere 2012″. Et opslagsværk over nulevende danske kunstnere.

“101 Kunstnere” viser et bredt udvalg af Danmarks mange dygtige malere, billedhuggere, keramikere, glaskunstnere og installationskunstnere.

Bogen er udkommet 1. september 2012. Redaktør af “101 Kunstnere” er Tom Jørgensen. Kunstanmelder på Jyllands Posten og Kunstavisens redaktør.