COLOURSHAPES

GITTE MØRK

Fernisering på udstillingen COLOURSHAPES i Kunstbiblioteket torsdag 30. marts 2023 kl. 16-18.

På udstillingen udstiller jeg mine nyeste værker på træ malet med akrylmaling. Rummet fyldes med en installation af farver og former, som er det grundlæggende i mit maleri, der befinder sig i et abstrakt, minimalt univers, hvor værkerne skifter fra maleri til vægobjekter, til stående og til frithængende skulpturer. Grænserne er flydende. Det totalt minimale udtryk brydes ved små markeringer ved kanterne.

Spillereglerne for arbejdet følger tre spor enten hver for sig eller i kombination, nemlig mellemrum/overskæringer og stabling. Skyggevirkningerne der opstår ved objekterne er en væsentlig del af værkerne.

Kom, kom. Alle er velkomne.

Åbningstider: Tirs-ons kl. 10-14. Tors-fre kl. 12-18. Lør kl. 12-15. Jeg passer ikke udstillingen, men du er velkommen til at ringe, så kan vi måske mødes der inde alligevel.

Læs mere om mit arbejde med træ som som grund for mit kunstneriske udtryk under fanen Tekst.

Tekst. Beskrivelse af min arbejdsproces

Mit arbejde med træ som grund for mine malerier begyndte med en hylde fundet i en container. Den blev forvandlet til 3 små akrylmalerier og efterfulgt af flere. Alle meget enkle i deres komposition. Samtidig fik jeg en stor tung træklods, som min bror havde brugt som dørstopper. Det  blev begyndelsen til min “leg med klodser”. Den blev malet, og dermed min første skulptur. Her et års tid senere har det udviklet sig til min seriøse optagethed af at arbejde med træ som materiale i malerier, skulpturer og objekter.

Træet er noget, jeg finder, noget der er til overs. Det kan inspirere til vægmalerier eller skulpturer, objekter der enten er væghængte, stående på et bord eller hængende frit. Jeg betragter det hele som maleri. Maleriet flytter sig ned fra væggen og bliver til  skulpturer, og skulpturerne bevæger sig op på væggen eller ud i rummet og bliver til objekter. Grænserne er flydende. Det interesserer mig at undersøge, hvad jeg kan skabe af materialet, at have det i hænderne, vende og dreje det, sammensætte på forskellig vis, at se, hvor langt jeg kan gå i forhold til størrelse, udtryk, form, mødet med de andre objekter osv. Som spilleregler har jeg tre spor, som jeg følger enten hver for sig eller i kombination, nemlig mellemrum/overskæringer, forskydning og stabling.

Farve, form og rum er det grundlæggende i mit maleri, som befinder sig i et abstrakt minimalt og reduceret univers. Helt naturligt viderefører jeg mit formsprog fra mit hidtidige  medie, maleri på lærred, til arbejdet på træ. Min fascination af den minimale kunst kommer for alvor til udtryk her. Farverne er et meget vigtigt element. Jeg benytter aldrig den helt rene farve, men vil altid blande mig frem til en brækket farve, der kan variere fra en dæmpet, blid til en klarere, levende farve. Jeg maler med akrylmaling og tilstræber en mat overflade. Det helt minimalistiske udtryk bryder jeg ved at tilføje små markeringer ved kanterne. Skyggevirkningerne der opstår ved objekterne, ser jeg som en væsentlig del af værkerne.

Ny malegrund

Den planlagte udstilling i Gjethuset er endnu en gang udskudt. Det gav mig tid og lyst til at lege lidt. Det er indtil nu blevet til et par værker med akrylmaling på træ, som jeg har fundet. Det giver en spændende struktur, og jeg synes det er sjovt, så der kommer nok mere af den type malerier.

02-21_Træ_23x21,5_72px

23×21,5 cm. Akrylmaling på træ. 2021

Udstilling med Konstruktivist

The Drawing Collective har arrangeret en virtuel udstilling med tegninger udført af medlemmerne i slutningen af sidste år. Jeg er stolt over at deltage med to værker sammen med så mange dygtige kunstnere. Forhåbentlg vil det blive muligt på et senere tidspunkt at udstille alle værker fysisk.

For at se udstillingen gå til www.konstruktiv.ist.

Print

Drawing_Collective_2_2020Drawing_Collective_6_2020

COVIMETRY ART PROJECT

I participate in the second album in the Covimetry Project by Mark Starel. The album includes works by artist from around the world.                                                                The artist project is about a global manifestation of geometry art that is aware of its time. The name Covimetry comes from the combination of COVID and Geometry.

COVIMETRY 4, FB COVIMETRY 3, FB COVIMETRY 2, FB COVIMETRY 1, FB

KUNST 86

Den 16. januar 2020 åbner det nye galleri KUNST 86 i Ryesgade 86, 2100 Kbh Ø.  Inger Bennigsen står bag KUNST 86, der ligger i den hyggelige Ryesgade  – tæt på søerne og Østerbrogade.

Jeg deltager i gruppeudstillingen “KONTRAST”, hvor alle kunstere detager med et værk.

FERNISERING 16. januar kl. 16-19.                                                      UDSTILLINGSPERIODE 16. januar – 1. februar (incl).                                                      ÅBNINGSTIDER: Torsdag-fredag kl 14-18. Lørdag kl 11-14.                                            FINISSAGE: 1. februar 11-14.

Velkommen!

ZOOM. Fernisering i Galleri Øckenlund (med Eva Myrdal Linstow) 3. oktober 2019

Tak til alle de glade mennesker, der besøgte åbningen af udstillingen. I skabte den gode hyggelige stemning, der gjorde dagen så vellykket.

Udstillingen varer til 23. oktober 2019. Åbningstder: torsdag kl. 14-17, lørdag kl. 10-13

Galleri Øckenlund. Kronprinsesse Sofies Vej 6. 2000 Frederiksberg

IMG_4502_FBIMG_4504_FBIMG_4506_FB